Søren og Heidi

Stiftere af Gentaenk


INDRETNINGSENTUSIASTER • KLIMATOSSER • SKABERE


Vi er begge uddannede lærere med blandt andet Håndværk og design som linjefag. Herudover har vi renoveret flere huse..både hver for sig og sammen. Heidi har afsluttet en kandidat i IT didaktisk design, og Søren en master i organisation og ledelse. I 2017 indrettede vi de første trætops-loger på SMUK, hvilket gav os modet til at udleve vores drøm om at skabe et site, hvorfra man kan købe unikt, bæredygtigt interieur.

VISIONEN BAG GENTAENK



Hvis du har en ambition om at begynde at vælge bæredygtigt design til dit hjem, fremfor masseproducerede fabriksfremstillinger, er du kommet til det helt rette sted.


Vi nyder at skabe nye ting med vores hænder og vores mission er at kreere æstetisk, innovativt og ikke mindst bæredygtigt design. 


Vores vision er at gentænke ressourcer, og de materialer vi anvender er altid genbrugsmaterialer i en eller anden form. Vi anvender materialer som aflagt læder, gamle gulvbrædder, genbrugspap, aflagte tekstiler, bambus, gammelt jern, genbrugsfund i alle afskygninger og meget, meget mere.


Materialerne er gedigne, særegne og fulde af patina, og det er det næstbedste ved at vælge denne slags interieur løsning til sit hjem. Det bedste er selvfølgelig, at man på denne måde hjælper klimaet med at genbruge de ressourcer, der allerede er tilgængelige. 


Herudover får du et unika design til dit hjem, da de flotte materialer fremtræder i deres egne farver, og med tiden ændres deres patina, så de bliver endnu finere og bidrager til din personlige og unikke indretning. Ikke to fremstillinger er ens.


Vi elsker det rustikke, og vi elsker udfordringer.. så hvis du har et særligt produktønske eller et genbrugsmateriale, som du drømmer om skal blive til noget andet, er du meget velkommen til at kontakte os.


Følg også gerne med på instagram, hvor vi ofte opdaterer med nye produkter.


Tak fordi du besøgte vores site.


Søren og Heidi

Hvis du har en ambition om at begynde at vælge bæredygtigt design til dit hjem, fremfor masseproducerede fabriksfremstillinger, er du kommet til det helt rette sted.

Vi er stolte af vores logo og budskab og graverer det ind i mange af vores produkter. Se her.

Vores logo er inspireret af genbrugscirklens cyklus.

Genbrugscirklen bruges som symbol på de varer, der er fremstillet af mindst 45% genvundne råstoffer. Vores vision er, at alle vores upcyclede produkter skal indeholde elementer af genbrug. Herudover er vi opmærksomme på materialernes klimabelastning og anvender fx ikke trykimprægneret træ.

Vi anvender genbrugstræ til størstedelen af vores produkter. Træ er et fantastisk materiale, som med lidt knofedt kan få helt nye, smukke udtryk.


Vi elsker nye udfordringer og er derfor altid villige til at afprøve nye materialer.



CVR 40727795

All rights reserved

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at klikke på 'Acceptér' godkender du vores brug af cookies.

Godkend